torsdag den 31. august 2017
tirsdag den 15. august 2017
Det sidste punktum
Jeg er lidt oppe at køre lige nu. Jeg har nemlig lige sat det sidste punktum i afhandlingen!
Eller altså... Jeg er færdig med at skrive alle afsnit. Og det er jo ikke helt gjort bare med det, for der er stadig omkring 50 sider, der skal læses igennem og gennemskrives. Så jeg kommer nok til at sætte lidt flere punktummer. Men det sidste afsnit er nu skrevet, og det er en fantastisk følelse!
Jeg har 16 dage tilbage. Det er god tid til at gennemskrive det sidste, samle det hele, gør bilag klar, implementere rettelser fra korrekturlæseren (aka. min mor), sørge for at alting følger britisk og ikke amerikansk stavemåde, layoute det hele osv. osv. osv. Jeg har en laaaang liste med småting, der skal luges ud i, når først det hele er samlet.
Jeg når det - uden problemer endda - og kan slet ikke vente med at trykke print, sætte i ringbind og aflevere om et par uger.
Eller altså... Jeg er færdig med at skrive alle afsnit. Og det er jo ikke helt gjort bare med det, for der er stadig omkring 50 sider, der skal læses igennem og gennemskrives. Så jeg kommer nok til at sætte lidt flere punktummer. Men det sidste afsnit er nu skrevet, og det er en fantastisk følelse!
Jeg har 16 dage tilbage. Det er god tid til at gennemskrive det sidste, samle det hele, gør bilag klar, implementere rettelser fra korrekturlæseren (aka. min mor), sørge for at alting følger britisk og ikke amerikansk stavemåde, layoute det hele osv. osv. osv. Jeg har en laaaang liste med småting, der skal luges ud i, når først det hele er samlet.
Jeg når det - uden problemer endda - og kan slet ikke vente med at trykke print, sætte i ringbind og aflevere om et par uger.
torsdag den 1. juni 2017
160
Jeg er netop blevet færdig med at analysere og skrive det, jeg regner med, vil være det sværeste at analysere i mine kvalitative data, nemlig hvordan mine fem deltagere koder undertekster, dvs. bestemmer hvornår de skal gå på skærmen, og hvornår de skal gå af igen.
Kodning er en vanskelig proces for både tekstere og for mig, som skriver om teksterne og deres processer. Når man ikke selv er tekster og "kun" har data fra fem tekstere, kan det godt være svært at nå frem til noget klogt at sige om det. Men jeg synes egentlig, det er lykkedes mig ret godt, hvis jeg selv skal sige det. Ikke mindst med kyndig hjælp og vejledning fra hende her (tak!).
160 sider er jeg oppe på nu. Jeg har fundet ud af, at det faktisk ikke er normalsider (som er det, jeg sirligt tæller i et excel-ark), men fysiske sider, der gælder, og derfor har jeg, på grund af en del screen shots fra videodataene, faktisk ti sider mere end de 160 normalsider.
Det skal nok lykkes. Tre måneder endnu. Der er lys for enden af tunnelen. Og kaffemaskinen virker igen efter en uges nedbrud.
Kodning er en vanskelig proces for både tekstere og for mig, som skriver om teksterne og deres processer. Når man ikke selv er tekster og "kun" har data fra fem tekstere, kan det godt være svært at nå frem til noget klogt at sige om det. Men jeg synes egentlig, det er lykkedes mig ret godt, hvis jeg selv skal sige det. Ikke mindst med kyndig hjælp og vejledning fra hende her (tak!).
160 sider er jeg oppe på nu. Jeg har fundet ud af, at det faktisk ikke er normalsider (som er det, jeg sirligt tæller i et excel-ark), men fysiske sider, der gælder, og derfor har jeg, på grund af en del screen shots fra videodataene, faktisk ti sider mere end de 160 normalsider.
Det skal nok lykkes. Tre måneder endnu. Der er lys for enden af tunnelen. Og kaffemaskinen virker igen efter en uges nedbrud.
tirsdag den 4. april 2017
100
Jeg er her endnu!
Jeg skriver på livet løs og arbejder efter en ugentlig plan, så jeg har styr på, hvad jeg skal skrive hvornår, og hvornår jeg sætter deadlines for mig selv på de forskellige kapitler og afsnit. Nu lyder det nok som om, jeg skriver 10 sider om dagen. Det gør jeg langt fra. Omkring to sider per dag bliver det til lige nu, og det er ganske udmærket. Det tager bare så lang tid at skrive literature review, fordi jeg hele tiden skal orientere mig i litteraturen og finde kilder på alt, hvad jeg skriver. Jeg glæder mig til om et par uger at nå til analysen. Der forventer jeg at kunne skrive op til fem sider om dagen - men nok ikke hver dag.
Nå, men jeg ville også bare lige tjekke ind og meddele, at jeg stadig lever. Jeg har fået troen på, at jeg nok skal nå det før deadline, tilbage. Det skete, da jeg kom over 100 sider. Det var et stort øjeblik!
Jeg skriver på livet løs og arbejder efter en ugentlig plan, så jeg har styr på, hvad jeg skal skrive hvornår, og hvornår jeg sætter deadlines for mig selv på de forskellige kapitler og afsnit. Nu lyder det nok som om, jeg skriver 10 sider om dagen. Det gør jeg langt fra. Omkring to sider per dag bliver det til lige nu, og det er ganske udmærket. Det tager bare så lang tid at skrive literature review, fordi jeg hele tiden skal orientere mig i litteraturen og finde kilder på alt, hvad jeg skriver. Jeg glæder mig til om et par uger at nå til analysen. Der forventer jeg at kunne skrive op til fem sider om dagen - men nok ikke hver dag.
Nå, men jeg ville også bare lige tjekke ind og meddele, at jeg stadig lever. Jeg har fået troen på, at jeg nok skal nå det før deadline, tilbage. Det skete, da jeg kom over 100 sider. Det var et stort øjeblik!
torsdag den 16. februar 2017
Literature review: Hvordan man langsomt bliver sindssyg, men klog.
Jeg er færdig med alle mine forpligtelser: undervisning, miljøskifte og konferencer. Så nu er der kun én forpligtelse tilbage: at skrive afhandlingen. Det er desværre lettere sagt end gjort. Men der er kun en vej, og det er fremad.
I tiden omkring mit miljøskifte i London skrev jeg analysen og diskussionen af mit spørgeskema. Det fik jeg feedback på til vejledning i slutningen af januar, hvor det viste sig, at strukturen skulle være anderledes. Det brugte jeg fire dage på at lave om, og nu ligger teksten til gennemlæsning hos mine vejledere endnu engang. Jeg får næste omgang feedback på det afsnit i starten af marts. I øvrigt græd jeg lidt til den vejledning, så nu er jeg vist en rigtig ph.d.-studerende. Det måtte jo komme på et tidspunkt.
Derefter var der ingen vej udenom: jeg måtte i gang med min teoridel, også kaldet literature review. Det har været et helt uoverskueligt bjerg for mig at gå i gang med at bestige, fordi jeg skriver inden for to teoretiske felter (billedmedieoversættelse og oversættelsesprocesforskning), fordi jeg har 1066 bøger, artikler og links liggende i mit referencehåndteringsprogram og som print (ja, så gammeldags er jeg), fordi der skal skrives så mange sider, og fordi jeg har enormt meget præstationsangst. Det har taget mig flere måneder (jeg aner ikke, hvad jeg har fået dem til at gå med!) at tage mig sammen til at gå i gang med rigtigt at skrive. Men nu er jeg i gang, og det skrider fremad med en side eller, hvis jeg er on fire, to om dagen + omskrivning af ting, jeg tidligere har skrevet, som man ikke kan se i det samlede sideantal.
Det er stadig uoverskueligt for mig, men jeg tager en dag og et underafsnit ad gangen. En god kollega (tak, Nils!) skrev forleden en seddel til mig, hvorpå der står quotidie lapis, som betyder hver dag en sten (og så skal det nok blive til et bjerg med tiden). Hvis (når) jeg bliver frustreret og træt af det hele, ser jeg på den, og så kan jeg lidt igen. Jeg vil ikke lægge skjul på, at motivationen har haft trange kår hos mig de sidste par måneder. Tiden er gået så forbandet stærkt, og jeg har ikke følt, at jeg kom nogen vegne. Og så havde jeg da slet ikke lyst til at blogge om det. Men det er vigtigt for mig, at bloggen er også viser, at det ikke er lutter lagkage at skrive en ph.d. Det er en stor mental udfordring at tro på, at man er klog og kan noget, at man kan skrive kloge ting, at man kan strukturere sine tekster og sin tid på fornuftig vis, at man kan nå at aflevere til tiden... Når jeg tænker alle de tanker, hjælper det at se på min quotidie lapis-seddel og tænke, at det nok skal gå det hele. Alle mine kollegaer, som er længere oppe i systemet, har også været der, hvor jeg er nu. Også selvom de måske ikke længere kan huske det ;-)
Pt. er jeg på 75 sider ud af max 250. Det er jo faktisk et helt speciale. Det er da ikke helt dårligt.
I tiden omkring mit miljøskifte i London skrev jeg analysen og diskussionen af mit spørgeskema. Det fik jeg feedback på til vejledning i slutningen af januar, hvor det viste sig, at strukturen skulle være anderledes. Det brugte jeg fire dage på at lave om, og nu ligger teksten til gennemlæsning hos mine vejledere endnu engang. Jeg får næste omgang feedback på det afsnit i starten af marts. I øvrigt græd jeg lidt til den vejledning, så nu er jeg vist en rigtig ph.d.-studerende. Det måtte jo komme på et tidspunkt.
Derefter var der ingen vej udenom: jeg måtte i gang med min teoridel, også kaldet literature review. Det har været et helt uoverskueligt bjerg for mig at gå i gang med at bestige, fordi jeg skriver inden for to teoretiske felter (billedmedieoversættelse og oversættelsesprocesforskning), fordi jeg har 1066 bøger, artikler og links liggende i mit referencehåndteringsprogram og som print (ja, så gammeldags er jeg), fordi der skal skrives så mange sider, og fordi jeg har enormt meget præstationsangst. Det har taget mig flere måneder (jeg aner ikke, hvad jeg har fået dem til at gå med!) at tage mig sammen til at gå i gang med rigtigt at skrive. Men nu er jeg i gang, og det skrider fremad med en side eller, hvis jeg er on fire, to om dagen + omskrivning af ting, jeg tidligere har skrevet, som man ikke kan se i det samlede sideantal.
Det er stadig uoverskueligt for mig, men jeg tager en dag og et underafsnit ad gangen. En god kollega (tak, Nils!) skrev forleden en seddel til mig, hvorpå der står quotidie lapis, som betyder hver dag en sten (og så skal det nok blive til et bjerg med tiden). Hvis (når) jeg bliver frustreret og træt af det hele, ser jeg på den, og så kan jeg lidt igen. Jeg vil ikke lægge skjul på, at motivationen har haft trange kår hos mig de sidste par måneder. Tiden er gået så forbandet stærkt, og jeg har ikke følt, at jeg kom nogen vegne. Og så havde jeg da slet ikke lyst til at blogge om det. Men det er vigtigt for mig, at bloggen er også viser, at det ikke er lutter lagkage at skrive en ph.d. Det er en stor mental udfordring at tro på, at man er klog og kan noget, at man kan skrive kloge ting, at man kan strukturere sine tekster og sin tid på fornuftig vis, at man kan nå at aflevere til tiden... Når jeg tænker alle de tanker, hjælper det at se på min quotidie lapis-seddel og tænke, at det nok skal gå det hele. Alle mine kollegaer, som er længere oppe i systemet, har også været der, hvor jeg er nu. Også selvom de måske ikke længere kan huske det ;-)
Pt. er jeg på 75 sider ud af max 250. Det er jo faktisk et helt speciale. Det er da ikke helt dårligt.
tirsdag den 3. januar 2017
Konference i Berlin
I november måned - en uge efter min hjemkomst fra London - var jeg på konference i Berlin. Det var ikke som med EST-konferencen i september, hvor alle mine kollegaer var der, for denne gang skulle jeg af sted helt mutters alene. Dog kunne jeg se på programmet, at der var et par stykker, jeg kendte fra andre sammenhænge (miljøskifte, ph.d.-kursus og Twitter blandet andet), så det gav lidt ro i maven.
Konferencen hed Languages & the Media 2016. Omdrejningspunktet for den konference er billedmedieoversættelse, og det var fantastisk at være på en konference, hvor der stort set kun blev talt om ting, der interesserede mig (modsat EST, hvor alt godt nok drejede sig om oversættelse, men hvor mange af præsentationerne var meget langt væk fra mit projekt). Det var således svært at beslutte mig for, hvad jeg skulle høre, og hvad jeg måtte gå glip af, for med fire parallelle sessioner gennem hele konferencen kunne jeg ganske enkelt ikke nå alt. Desværre var der ikke ret meget om subtitling process research, men lidt var der, og jeg fik da også netværket med et par stykker af dem, som er med til at starte den gren af feltet op (tænk at jeg er en af dem!). Et par stykker fra AVT Lab ville sågar gerne citere mit arbejde! Der var jeg godt nok træt af, at jeg ikke har udgivet en artikel. Jeg måtte sende mine slides, som de så kan henvise til, og ellers måtte jeg sige, at der (forhåbentlig) kommer en afhandling i efteråret 2017, som de må citere lige så tosset, de vil.
Konferencen varede to dage, og jeg skulle selv præsentere på andendagen (man kan finde mig i programmet her). Mit panel var rigtig godt, da jeg både kendte hende, der var chairperson, og en af de andre, der skulle præsentere. Der var, vil jeg gætte på, ca. 30 tilhørere og en god og afslappet stemning. Derfor var jeg relativt afslappet, da jeg gik på, og jeg glædede mig rent faktisk. Jeg følte dog, jeg talte lidt i tåger med mit engelske nogle gange, men det føltes sikkert værre for mig, end det rent faktisk var. I hvert fald fik jeg følgende ord med på vejen på Twitter fra en af de store kanoner inden for tekstning, Jan Pedersen fra Stockholm Universitet. Derefter var der intet, der kunne skyde mig ned :-)
Alt i alt var det en rigtig god og spændende konference med både akademikere og praktikere, som jeg absolut ikke vil være afvisende over for at deltage i igen, også selvom jeg måske ikke længere arbejder inden for academia, næste gang den afholdes i 2018.
Konferencen hed Languages & the Media 2016. Omdrejningspunktet for den konference er billedmedieoversættelse, og det var fantastisk at være på en konference, hvor der stort set kun blev talt om ting, der interesserede mig (modsat EST, hvor alt godt nok drejede sig om oversættelse, men hvor mange af præsentationerne var meget langt væk fra mit projekt). Det var således svært at beslutte mig for, hvad jeg skulle høre, og hvad jeg måtte gå glip af, for med fire parallelle sessioner gennem hele konferencen kunne jeg ganske enkelt ikke nå alt. Desværre var der ikke ret meget om subtitling process research, men lidt var der, og jeg fik da også netværket med et par stykker af dem, som er med til at starte den gren af feltet op (tænk at jeg er en af dem!). Et par stykker fra AVT Lab ville sågar gerne citere mit arbejde! Der var jeg godt nok træt af, at jeg ikke har udgivet en artikel. Jeg måtte sende mine slides, som de så kan henvise til, og ellers måtte jeg sige, at der (forhåbentlig) kommer en afhandling i efteråret 2017, som de må citere lige så tosset, de vil.
Konferencen varede to dage, og jeg skulle selv præsentere på andendagen (man kan finde mig i programmet her). Mit panel var rigtig godt, da jeg både kendte hende, der var chairperson, og en af de andre, der skulle præsentere. Der var, vil jeg gætte på, ca. 30 tilhørere og en god og afslappet stemning. Derfor var jeg relativt afslappet, da jeg gik på, og jeg glædede mig rent faktisk. Jeg følte dog, jeg talte lidt i tåger med mit engelske nogle gange, men det føltes sikkert værre for mig, end det rent faktisk var. I hvert fald fik jeg følgende ord med på vejen på Twitter fra en af de store kanoner inden for tekstning, Jan Pedersen fra Stockholm Universitet. Derefter var der intet, der kunne skyde mig ned :-)
There's no poking holes in @FrauKath. She knows her stuff! #languagesmedia— Jan Pedersen (@JanPedersen1969) 4. november 2016
torsdag den 27. oktober 2016
Hjemme igen
Det er skønt at være hjemme - særligt når man som jeg har haft tre rigtigt gode uger i London :-)
Jeg fik aldrig ID-kortet til de hellige haller, aka. biblioteket, men jeg fandt til gengæld en hyggelig, stille café ved Earl's Court, som jeg sad meget på. Faktisk fik jeg skrevet ca. 10 sider under mit ophold. hvilket er mere, end jeg havde forventet.
Jeg mødtes med Prof. Jorge Díaz-Cintas på en café midt i midt ophold, og han var simpelthen den rareste mand. Han snakkede som et vandfald om dette og hint og gav mig rigtig meget god og anvendelig feedback på mit projekt. Det var et meget afslappet møde, som klart var det faglige højdepunkt på turen. Jeg mødtes desuden med Agnieszka Szarkowska, som også arbejder med tekstning, og fik ligeledes en god snak med hende om mit projekt og det projekt, hun er i gang med for tiden omhandlende seernes modtagelse af undertekster i forskellige udformninger, hvilket hun undersøger via eyetracking. Det fede ved de to møder var, at det bagefter slog mig, hvor godt det går med at tale om mit projekt på engelsk. Jeg er nu slet ikke længere så nervøs for forsvaret, som skal holdes på engelsk, når den tid kommer, for nu har jeg virkelig haft muligheden for at øve mig, og det har været godt og vigtigt.
 |
| University College London |
 |
| Diana Memorial Fountain |
 |
| National Gallery |
 |
| Piccadilly Circus |
 |
| Natural History Museum |
 |
| Gåtur ved Chelsea Embankment |
 |
| Tower Bridge |
 |
| Udsigt over Parliament fra London Eye |
Abonner på:
Opslag (Atom)