Thesis Proposal overstået - und weiter geht's!

Midt i oktober havde jeg så mit mundtlige forsvar af min TP. Det var en dag, jeg på samme tid glædede mig til og var meget nervøs for. Tænk nu hvis bedømmerne ville sige, at mit projekt er helt ude i skoven og aldrig bliver færdigt til tiden? Katastrofetankerne stod i kø, men jeg glædede mig også til at fyre min præsentation, som jeg i al beskedenhed syntes, var blevet vildt god, af foran mine kollegaer.

Der kom ca. 20 kollegaer og en enkelt studerende og lyttede til mig, og det var virkelig fantastisk at have den støtte. Tænk at disse mennesker tog to timer ud af deres travle kalendere for at lytte til, hvad det er, jeg går og laver. Det var da pænt af dem :-)

Seancen er bygget op således, at jeg først har 30 minutter til at præsentere mit projekt. Da jeg forberedte præsentationen, syntes jeg, det var ret svært at finde ud af, hvem publikum egentlig var: Bedømmerne eller tilhørerne? Bedømmerne har jo læst min TP og ved derfor alt om, hvad projektet går ud på, men mine kollegaer har højst sandsynligt ikke haft tid eller overskud til at læse de 25 sider igennem, og for at de kan forstå, hvad bedømmerne og jeg taler om, er det nødvendigt, at de ved, hvad mit projekt drejer sig om. Så jeg besluttede mig for, at bedømmerne måtte leve med, at præsentationen mestendels ville være gentagelse af kendt stof, mens tilhørerne fik præsenteret projektets indhold helt fra bunden. Efterfølgende fik jeg ros for min præsentation af både vejledere, bedømmere og tilhørere, hvilket var virkelig rart, for jeg synes også selv, at det at holde en præsentation er noget, jeg er god til, og så er det jo rart at finde ud af, at det ikke bare er noget, jeg går og bilder mig ind.

Da det var overstået, havde de to bedømmere ca. 30 minutter hver til at stille spørgsmål og diskutere mit projekt med mig. Nogle bedømmere vælger udelukkende at give feedback, mens andre vælger at gøre det mere dialogpræget. Jeg havde en bedømmer fra hver lejr, og det fungerede godt. Jeg må indrømme, at det passede mig okay ikke at skulle svare på alt for mange spørgsmål, men derimod bare tage feedbacken ind, for jeg havde brugt meget af mit krudt på min præsentation (og på at være nervøs hele dagen, for TP'en startede først kl. 14), så jeg var lidt flad på nuværende tidspunkt. Jeg fik ros for at være kommet langt i processen på kun et år samt for at have skrevet en god TP (hvilket var rart i betragtning af, hvor hård processen med at skrive den var). Der var naturligvis også nogle kritikpunkter, som hovedsageligt gik på, hvorfor jeg overhovedet vil lave en model, og hvorvidt modellen skal være teoretisk eller empirisk funderet. Den gik også på, at jeg skal definere klarere, hvad jeg mener med eksempelvis strategi og model. Men det er jo netop de ting, jeg skal arbejde med både teoretisk og empirisk, så det er godt at blive gjort opmærksom på allerede nu, at det skal gøres klarere.

Alt i alt synes jeg, at TP har været det hele værd. Det er en hård proces at skrive den, men jeg har lært så meget af det og har skullet tage stilling til enormt mange ting i mit projekt, som jeg ikke var helt på det rene med, inden jeg skrev det. Også den mundtlige del var rigtigt god, fordi det var fedt at prøve at have et miniforsvar over for sine kollegaer og fagfæller og skulle stå til regnskab over for sig selv og sit projekt. Nu glæder jeg mig bare til at gå til min ph.d.-kollegaers TP'er og lære mere om deres projekter og ikke mindst glæde mig over, at jeg nu har det bag mig :-)

Thesis Proposal

De sidste par uger har været lange og seje, fordi jeg har skrevet på min Thesis Proposal, som kan betegnes som en slags førsteårsevaluering, hvor man skal aflevere ca. 25 sider om, hvad man vil med sit ph.d.-projekt, og hvor langt man er kommet. Det er faktisk ret svært at berette om, skulle jeg hilse at sige! Særligt når det skal skrives på engelsk, hvilket ikke er min stærke side - endnu.

Anyway, TP'en, som den populært kaldes her på instituttet, er afleveret og ligger nu tilgængelig her.

Det mundtlige forsvar er på dansk (pyh!) og finder sted d. 21. oktober. Jeg er ved at lave en meget lyserød præsentation, som passer til forsidebilledet og overskrifterne i TP-dokumentet. Stay tuned... :-)

Om et irrelevant kursus, der viste sig at være ret så relevant

Så er det vist på høje tid med et blogindlæg efter nogle måneders sommerpause (ikke fra arbejdet, men fra bloggen).

Jeg har holdt tre ugers sommerferie, som blev tilbragt på USA's østkyst sammen med mine forældre. En sjov, spændende og oplevelsesrig tur, som har givet god energi til et travlt efterårssemester.

Jeg kom tilbage på arbejde i begyndelsen af august og har haft meget travlt siden da. Jeg har forberedt undervisning (jeg underviser i Billedmedieoversættelse, Teknisk Oversættelse og Professionelle tekster i en tysk kontekst dette semester), og så har jeg været på et kursus på CBS omhandlende Translation Process Research. Inden jeg tog af sted derover, var jeg overbevist om, at det ville blive det mest relevante kursus for mit projekt overhovedet, men som kursusdagene gik, fandt jeg ud af, at CRITT, som er den forskningsgruppe, der arrangerer kurset, fokuserer meget mere på kvantitativ end kvalitativ forskning, og jeg havde svært ved at se, hvad jeg skulle bruge kurset til. Jeg ved noget - men dog ikke meget - mere om statistisk analyse efter den uge på CBS. Ikke desto mindre kan jeg mærke, at jeg har lært noget meget vigtigt, nemlig at argumentere godt og grundigt for, hvorfor jeg IKKE har valgt den kvantitative vej. Det var en super spændende uge rent metodisk, fordi jeg brugte meget tankekrudt på at sætte mit projekt og min metode op mod det, der blev præsenteret for mig. Det har gjort, at jeg nu er meget mere klar over, hvad min metode kan og ikke kan, og ikke mindst at jeg er blevet meget glad for mit valg om at bedrive (hovedsageligt) kvalitativ forskning.

Nu skal jeg for alvor i gang med at skrive min TP. TP står for Thesis Proposal, og det er en førsteårsopgave på 25 sider, som man afleverer og forsvarer mundtligt, og som bliver bedømt af en intern og ekstern bedømmer. Det er en stor og vigtig ting, som jeg stresser over, men som jeg samtidig glæder mig til at skrive, fordi jeg tror, det vil give mig en idé om, hvor meget jeg (forhåbentlig) allerede ved, og hvor jeg gerne vil hen med mit projekt. I dag har jeg lavet en model, som skal vise, hvordan min forskning og min metode er udformet. Billedet nedenfor er et udsnit af den model. TP'en skal afleveres om en lille måneds tid, og forsvaret finder sted i slutningen af oktober. Derefter er der mere ro på. Men indtil da er der nok at se til.

Dataindsamlingen er påbegyndt

For en god måneds tid siden lovede jeg, at jeg "inden længe" ville skrive om mine indledende besøg hos de to virksomheder, jeg samarbejder med i mit projekt. Well, "inden længe" kan jo betyde mange ting... Tiden flyver (sådan er det jo gerne, når man har det godt, og der sker spændende ting i ens liv), og her kommer indlægget endelig.

Noget af det, jeg er mest nervøs for i hele den her ph.d.-proces (og tro mig, jeg er nervøs for og bekymrer mig over alt og intet i livet helt generelt!), er dataindsamlingen, og den vil jeg beskrive i dette indlæg. (Så det kan altså godt være, det bliver lidt metodekedeligt, men så er du advaret, kære læser.)

Spørgeskemaundersøgelse

Jeg har arbejdet på mit spørgeskema den sidste måneds tid. Jeg begyndte med at læse litteratur om det at lave spørgeskemaer og samle tips, tricks og gode råd til dos and don'ts, når man laver et spørgeskema. Jeg havde allerede noteret nogle spørgsmål, jeg tænkte, jeg kunne stille, og jeg begyndte så at udvikle dem og tilføje andre for en måneds tid siden. Da jeg havde første udkast klar, kiggede mine vejledere det igennem og gav grønt lys til at sende det til min testperson. Vedkommende vendte tilbage med en stor bunke meget relevant feedback, som har været til stor hjælp for mig. I dag har jeg sendt spørgeskemaet til vedkommende for anden gang og håber på, det efterhånden er klart til at blive sendt ud til så mange tekstere i Danmark som muligt. Jeg er oppe på lige over 30 spørgsmål, som, jeg regner med, det vil tage 10-15 minutter at besvare. Jeg synes i al beskedenhed, at det efterhånden er et godt og solidt spørgeskema. Når jeg har fået svar fra så mange respondenter som muligt, skulle jeg gerne have en idé om, hvad der karakteriserer tekstere i Danmark; hvor er de ansat, hvilken uddannelse har de, hvor søger de informationer, hvornår på dagen arbejder de osv.

Screen capture og retrospektive interviews
Når jeg kommer til dette punkt, gælder det virkelig! Spørgeskemaundersøgelsen er naturligvis en stor del af min afhandling, men det er i denne projektets anden del, det for alvor bliver interessant, (forhåbentligt) nyskabende, afgørende og spændende. De to virksomheder, som lægger tekstere til min dataindsamling, er Dansk Videotekst og Subline. Begge virksomheder befinder sig i København, og jeg var ovre at besøge dem indledende i april måned. Besøgene gik ud på, at jeg gerne ville møde nøglepersonerne i virksomheden og præsentere mit projekt for dem, så de har set mit ansigt og ved præcist, hvad det er jeg gerne vil med mit projekt, og hvad deres tekstere skal udsættes for. Jeg tog i denne forbindelse også nogle billeder af fx skriveborde og gangarealer, som jeg regner med at inddrage i dataanalysen. Besøgene gik rigtigt godt, synes jeg, og jeg fik et godt indtryk af begge steder - så er det bare at håbe, at følelsen er gengældt ;-)

I juli måned drager jeg igen til København for at pilotteste mit dataindsamlingsdesign. Mit design går ud på, at jeg først og fremmest kommer ind midt i teksterens normale hverdag. Jeg taler kort med teksteren om den opgave, vedkommende sidder med (deadline, materialetype, sprogkombination og lignende) og observerer derefter teksteren arbejde og tager noter til det. Mens teksteren arbejder, kører programmet Camtasia i baggrunden. Camtasia optager alt det, der sker på skærmen, og genererer en videofilm af det, som kan afspilles bagefter og således anvendes som cue til interviewet. Teksteren mærker intet til, at Camtasia kører i baggrunden, og arbejder således præcis sådan, som han/hun ville gøre i hverdagen (selvfølgelig stadig med det forbehold, at jeg observerer, så det tilsvarer ikke 100 % virkeligheden, men det er så tæt på, som det kommer). Direkte efter tekstningsprocessen (som varer ca. 30 minutter, regner jeg med), interviewer jeg teksteren, samtidig med at vi kigger videoen igennem. Interviewet drejer sig om de tanker og strategier, der foregik i hovedet på teksteren under tekstningsprocessen. Præcist hvilke spørgsmål jeg vil stille, har jeg ikke planlagt endnu, og meget af det vil nok også afhænge af situationen. Alt dette tester jeg med min testperson i juli, derefter retter jeg til (sletter fx spørgsmål, der ikke fungerede), og i efteråret foretager jeg så den endelige dataindsamling med i alt 5-6 tekstere fra de to virksomheder.

Det bliver super spændende at være ude i felten og forske, men det er også angstprovokerende, fordi det jo gælder, når jeg først er der - de data, jeg indsamler, kommer til at have afgørende betydning for, hvor min afhandling ender henne. Derfor har jeg en mission om at ville foretage min dataindsamling på et så solidt og oplyst grundlag som overhovedet muligt. Og med disse ord: tilbage til artikellæsningen.

Turen til København bød ikke kun på arbejde,
men også på lidt sightseeing.

Videnskabsteori - et nødvendigt onde?

I slutningen af januar deltog jeg i et fire dage langt ph.d.-kursus i videnskabsteori. Deltagelsen i sig selv giver 4 ECTS-point, og hvis man skriver en opgave på 8-10 om videnskabsteori i forhold til ens ph.d.-projekt, får man 1 ECTS-point mere. Deadline er 1. juni, og kort efter kursets afslutning afsatte jeg en uge i min kalender et godt stykke ude i fremtiden til at få skrevet opgaven. Den uge er begyndt i dag (hvor bliver tiden lige af?!).

Jeg vil ikke sige, at jeg er ovenud begejstret for emnet. Jeg har altid haft svært ved videnskabsteori, da jeg synes, det er meget abstrakt og svært at få hold på. Omvendt kan jeg sagtens se relevansen i det - og jeg er helt klar over, at der ikke er nogen vej udenom. Så jeg har taget ja-hatten på og besluttet mig for, at jeg kommer til at blive klogere på mit projekt og på videnskabsteori denne uge, mens jeg skriver på opgaven. Og hvis jeg får skrevet noget godt, kan det være, det ender med at kunne kopieres direkte ind i min afhandling - det ville ikke være så ringe endda.

Inden længe vil jeg skrive et indlæg om det seneste store skridt i mit projekt, nemlig det første besøg for små to uger siden hos de to tekstningsvirksomheder i København, der deltager i mit projekt. Så stay tuned :-)

P.S. Jeg har fået mit eget domæne, som indtil videre blot linker direkte til denne blog. Men brug det endelig! www.fraukath.dk eller www.fraukath.com

Tomatteknikken (Pomodoro Technique)

Jeg er en mester i overspringshandlinger! Jeg har ikke tal på, hvor mange dage jeg er kørt hjem fra arbejde og har haft meget svært ved at svare på spørgsmålet "hvad har jeg egentlig lavet i dag?" og er endt med at svare "ingenting".

For et par uger siden faldt jeg over en artikel om at være effektiv, hvor Pomodoro Technique var nævnt. Siden da har mine arbejdsdage været noget anderledes - på den gode måde.

Teknikken består i, at man sætter en timer til 25 minutter. I de 25 minutter arbejder man koncentreret. Derefter er der fem minutters pause. Dette gentages, til man har arbejdet fire gange 25 minutter, derefter holder man 15 minutters pause. Processen kan så gentages i løbet af hele arbejdsdagen.

Jeg har downloadet den gratis app Clear Focus (via Google Play), som fungerer som timer. Telefonen vibrerer så efter 25 minutter og spørger, om man vil begynde på sin fem minutters pause. Efter fem minutter vibrerer den igen og spørger, om man vil vende tilbage til arbejdet.

Det er muligt selv at definere intervallerne, hvis man hellere vil arbejde fx 30 eller 45 minutter og derefter holde 15 minutters pause. Personligt synes jeg, 25 minutters intervallet fungerer rigtigt godt; der er hele tiden en gulerod i form af pause forude, og 25 minutter går hurtigt og er passende for den rum tid, jeg kan koncentrere mig ad gangen.

Min arbejdsdag er blevet noget mere effektiv, efter jeg er begyndt at bruge denne teknik, så når jeg kører hjem fra arbejde nu, kan jeg som regel finde gode svar på spørgsmålet om, hvad jeg har udrettet, og ikke bare svare "ingenting".

Screenshot af Clear Focus-appen

EST Congress 2016 - Translation Studies: Moving Boundaries

Den 15.-17. september 2016 afholdes den store EST-konference inden for Translation Studies her hos os på Aarhus Universitet. Det er en stor begivenhed, hvor prominente forskere fra alle afkroge af oversættelsesvidenskaben kommer. Andrew Chesterman, Sandra Hale og Sharon O'Brien er key note speakers. Allerede nu er Call for papers, panels, speed presentations og posters klar her.

Jeg vil løbende skrive om konferencen - særligt når den kommer tættere på - både her på bloggen, men også på min Twitterprofil, så hold endelig øje eller deltag selv i samtalen via det officielle hashtag #ESTCongress2016.

Del endelig budskabet om konferencen med dit netværk og læs mere om konferencen på dens hjemmeside.

----------------

On the 15th-17th of September 2016 the EST congress of Translation Studies takes place at Aarhus University, Denmark. It is a widely known congress where prominent researchers from all over the world of Translation Studies are participating. Key note speakers are Andrew Chesterman, Sandra Hale og Sharon O'Brien. Call for papers, panels, speed presentations and posters is ready and can be found here.

I will post about the congress here on my blog and on my Twitter profile so stay tuned or join the conversation via the official hashtag #ESTCongress2016 :-)

Please share the information about the congress with your professional network and read more about the congress on its website.

Ikke længere ny

Det her bliver bare et kort indlæg om, hvor vildt og mærkeligt det føles ikke længere at være en af de nye på gangen. I mandags fik vi en ny ph.d.-kollega, og nu er det pludselig mig, der kan give (mere eller mindre brugbare) råd om, hvordan man får begyndt, hvordan tingene fungerer her på stedet osv.

Det vil altså sige, at jeg har mit første semester bag mig. Hvilket vil sige en sjettedel af hele ph.d.-studiet. Det skal man helst ikke tænke alt for meget over (for hvor meget er det lige, jeg har nået, siden jeg startede - ud over undervisning selvfølgelig?).

I skal ikke snydes for denne flotte solnedgang.
Vejret er så flot med sne og sol for tiden.
Fanget hjemme fra stuevinduet - helt uden filter!

Feltstudie eller eksperiment?

Så gik der sørme pludselig to måneder, uden jeg har fået skrevet herinde. Det skal der naturligvis straks rådes bod på!

Hvad har jeg så lavet siden sidst?

I december måned var jeg på mit første ph.d.-kursus. Som ph.d.-studerende skal man på kurser for i alt 30 ECTS-point i løbet af de tre år. Dette kursus gav mig de første tre point. Det foregik på SDU i Odense og handlede om multimodal analyse. Underviserne var store herrer inden for feltet: John Bateman, Theo van Leeuwen og Charles Forceville. De underviste hver en dag og havde forberedt workshops med sjove og spændende eksempler, som vi skulle analysere. Alt i alt et meget vellykket og interessant kursus.

Ellers brugte jeg december på at læse og begynde at rette eksamensopgaver i Wirtschaftskommunikation - her havde jeg 30 styks at rette hen over jul og nytår. Da jeg var færdig med det, modtog jeg fire opgaver i Billedmedieoversættelse, som skulle rettes. Alt det er jeg færdig med nu - og så har jeg også holdt en dejligt afslappende juleferie hos mine forældre i Sønderjylland.

Nu til det, overskriften drejer sig om: I går var jeg til vejledning, fordi der skulle tages en vigtig beslutning angående mit projekt: Skal jeg indsamle mine data via et feltstudie eller et eksperiment? Jeg har overvejet fordele og ulemper siden november måned og er blevet enig med mig selv (og nu også mine to vejledere) om, at jeg vil lave et feltstudie. Det er klart det, der er mest omstændeligt, men jeg tror på, det er det, der kan give de bedste og mest interessante resultater.

Forskellen på et feltstudie og et eksperiment er, at et feltstudie foregår ude i felten, dvs. i mit projekt ude i oversættelsesvirksomhederne, hvor jeg observerer og interviewer oversætterne i deres vante arbejdsrammer. Havde jeg i stedet valgt et eksperiment, skulle jeg have foretaget mine observationer og interviews uden for oversætternes vante arbejdsrammer, fx i et mødelokale eller i et undervisninsglokale på universitetet.

Der er naturligvis fordele og ulemper ved begge metoder. Fordelene ved feltstudiet er, at jeg opnår resultater, der er så tæt på virkeligheden som muligt, og at jeg derved dækker et forskningshul, da de fleste oversættelsesprocesforskere indtil nu har foretaget eksperimenter. Til gengæld kan jeg ikke kontrollere dataindsamlingen på samme måde som ved et eksperiment, og der er mange flere ting, der kan gå galt - men det er jo alt sammen en del af gamet. Ved et eksperiment kan jeg i højere grad kontrollere slagets gang, men til gengæld går jeg glip af alle omgivelserne, som oversætterne arbejder i, hvilket gør, at jeg måske ikke får et retvisende billede af arbejdsprocessen. Derudover ville jeg i et eksperiment give deltagerne en bid film at tekste, hvilket igen vil give mig stor kontrol over situationen, men til gengæld også vil indebære den risiko, at mine interviewdata bliver ens. Summa summarum har jeg altså valgt feltstudiet med alt det arbejde, alle de risici og alle de spændende muligheder, det giver. Det er en vigtig beslutning at have taget for mit projekts videre færd, og det føles godt at have taget den. Næste store skridt er så at gennemføre et pilotstudie i foråret. Stay tuned :-)

Og nå ja - jeg læser stadig på livet løs.
Det er vist skruen uden ende - men på den gode måde!