Jeg ankom med toget søndag aften (330 km på to timer - det kunne DSB godt lære noget af!) og fandt mit hotel og noget aftensmad. Mandag mødte jeg så ind til et seminar ved navn Wissenschaftliches Arbeiten på deres BA 6. semester med Heike som underviser. Jeg havde ingen idé om, hvor mange studerende der ville være, men der viste sig at være syv styks. Deres årgange er ikke så store; de startede omkring 30 og er nu omkring 10 tilbage. Det minder lidt om forholdene på vores kandidatuddannelse derhjemme på BCOM. Jeg satte mig bagest i lokalet og fulgte med i undervisningen. Efter en times tid holdt vi kaffepause, og Heike meddelte mig, at jeg ikke skulle tænke på at tage penge med over for at hente kaffe - de sørgede for både drikkevarer og mad til mig. Det var godt nok pænt af dem og absolut ikke noget, jeg tog som en selvfølge! Efter pausen var det min tur til at præsentere, og jeg fortalte de studerende om mine tidligere og min nuværende opgave inden for Billedmedieoversættelse, om min fremgangsmåde og mine resultater. Det er mit indtryk, at de syntes, det var interessant at høre om, og et par af dem havde også spørgsmål til sidst. En studerende sagde bl.a., at hun tit var nervøs for at vælge et emne, som ikke var videnskabeligt nok (her henviste hun til mit speciale om ordspil i Sex and the City og How I Met Your Mother). Jeg forklarede, at hvis bare man arbejder videnskabeligt med det, er intet emne uvidenskabeligt - man kan forske i alt!
Undervisning i Wissenschaftliches Arbeiten
Så gik turen over til deres kantine (på tysk mensa), hvor vi alle sammen spiste sammen. Det er ret fint, at Heike socialiserer med sine studerende på den måde. Det gør hun naturligvis ikke hver dag, men hvis de har et seminar, der varer hen over frokost, er det mit indtryk, at de godt kan finde på at spise sammen. Snakken gik, og det var hyggeligt. Derefter skulle Heike og jeg op at hilse på dekanen, for det anses nemlig som uhøfligt, hvis værten ikke sørger for, at gæsten får hilst på dekanen. Han var en flink, bayerisk mand, som jeg heldigvis sagtens kunne forstå. Vi talte med ham om forskellige ting - mest om Danmark - i en lille halv times tid og gik derefter tilbage til klasselokalet. Her stod en kvinde klar, som skulle tage et par billeder og høre om mit projekt og hvorfor jeg var der. Det kom der en fin intern nyhedsartikel ud af. Vi fik heldigvis artiklen til gennemlæsning inden offentliggørelsen; kvinden spurgte mig, hvilket materiale jeg kiggede på, og jeg fortalte, at jeg blandt andet (!) havde observeret tekstning af Tatort. Det havde hun så forstået til, at jeg beskæftigede mig med "Untertitelung von deutschen Krimifilmen" - og det er jo ikke ligefrem mit fokus. Godt jeg fik det rettet. Resten af eftermiddagen gik med at tale om mit projekt med Heike og vise hende mine data. Vi var også på en nærliggende café for at drikke kaffe og spise vafler.
Foto af Heike, mig og tre studerende til artiklen
Bygningen, hvor Fachübersetzen befinder sig
Bygningen indefra
Gangen for Fachübersetzen
Tirsdag mødte jeg ind kl. 10 for at overvære undervisningen i økonomisk oversættelse. Det var interessant at se, hvordan computeren bruges i undervisningen. De studerende havde oversat en tekst og læste så deres bud på stykker af oversættelsen op, mens Heike skrev med i et word-dokument, som hun så til sidst lagde op på deres interne fildelingsmedie. De studerende hentede bærbare computere i et skab bagest i lokalet. De har sikkert også deres egen derhjemme, men det virkede ikke til, det var nødvendigt for dem at medbringe den. Derefter spiste Heike og jeg frokost, og så blev jeg præsenteret for en af hendes kollegaer, som viste sig at skulle i retten efter frokost for at overvære tolkning mellem rumænsk og tysk i en retssag om tyveri. Jeg blev inviteret med og takkede ja. Det var interessant at opleve en retssag, og særligt tolkningen var interessant. Tolken var uddannet og professionel og tolkede simultant i flere timer uden at bede om en pause. Hun tolkede også en smule konsekutivt, da anklagede blev stillet et par spørgsmål. Jeg gik efter et par timer, men kollegaen fortalte dagen efter, at han havde fået tre års ubetinget fængsel. Han var vist også en værre en, der allerede havde flere domme for tyveri i både England og Frankrig bag sig. Onsdag mødtes Heike og jeg en time om formiddagen for at kigge på mine data og tale om de sidste ting om mit projekt, inden hun skulle til undervisning. Herefter slog jeg tiden ihjel, inden mit tog kørte, med at sidde i kantinen og læse og gå rundt nede i byen. Onsdag aften var jeg tilbage i Hildesheim.
Læsning i kantinen
Eftermiddagene og aftenerne i Würzburg brugte jeg selvfølgelig på at se byen, og det kommer der nogle billeder fra her. Der er helt vanvittigt mange kirker i Würzburg, nærmest på hvert gadehjørne, så hvis man godt kan lide at kigge på kirker, er Würzburg nærmest et mekka.
Das Neumünster
Der Hofgarten
Die Residenz
Floden Main
Festung Marienberg
Alte Mainbrücke
Marienkapelle
