Hjemme igen

Det er skønt at være hjemme - særligt når man som jeg har haft tre rigtigt gode uger i London :-)

Jeg fik aldrig ID-kortet til de hellige haller, aka. biblioteket, men jeg fandt til gengæld en hyggelig, stille café ved Earl's Court, som jeg sad meget på. Faktisk fik jeg skrevet ca. 10 sider under mit ophold. hvilket er mere, end jeg havde forventet.

Jeg mødtes med Prof. Jorge Díaz-Cintas på en café midt i midt ophold, og han var simpelthen den rareste mand. Han snakkede som et vandfald om dette og hint og gav mig rigtig meget god og anvendelig feedback på mit projekt. Det var et meget afslappet møde, som klart var det faglige højdepunkt på turen. Jeg mødtes desuden med Agnieszka Szarkowska, som også arbejder med tekstning, og fik ligeledes en god snak med hende om mit projekt og det projekt, hun er i gang med for tiden omhandlende seernes modtagelse af undertekster i forskellige udformninger, hvilket hun undersøger via eyetracking. Det fede ved de to møder var, at det bagefter slog mig, hvor godt det går med at tale om mit projekt på engelsk. Jeg er nu slet ikke længere så nervøs for forsvaret, som skal holdes på engelsk, når den tid kommer, for nu har jeg virkelig haft muligheden for at øve mig, og det har været godt og vigtigt.

University College London

Listen over de seværdigheder og områder, jeg så, mens jeg var i London, er meget lang. De største oplevelser var dog uden sammenligning de tre musicals, jeg var inde at se: The Book of Mormon (se den, se den, se den!), Les Misérables og Aladdin. Derfor var jeg også ved at være godt mæt af indtryk, da mine forældre og Rasmus kom over til mig de sidste dage af opholdet. Men det var nu også virkelig rart, at der var nogen at dele tingene med. Vi havde nogle skønne dage sammen alle fire. I mandags ankom Rasmus og jeg så til Billund, og nu er jeg tilbage på min pind i Nobelparken.

Diana Memorial Fountain

National Gallery

Piccadilly Circus

Natural History Museum

Gåtur ved Chelsea Embankment

Tower Bridge

Udsigt over Parliament fra London Eye

London!

Nu er min første uge ud af tre i London snart ved at være gået, og det må være tid til et blogindlæg med en status på livet som londoner so far.

Jeg bor hos nogle meget søde mennesker, der har et værelse og badeværelse, som de lejer ud på Airbnb (de bedste anbefalinger herfra, hvis man står og skal til London i kortere eller længere tid!). Det er et ungt par, som går meget op i, at man har det godt, og som er meget interesserede i at høre om den kultur, deres besøgende kommer fra. I morges lærte jeg for eksempel kvinden, hvad en ja-hat er. "A yes-hat." Yeeees yes.

Grunden til, at jeg snakkede om ja-hat, er, at jeg har været nødt til at tage den på mange gange her den første uge. Jeg er visiting researcher på University College London, nærmere bestemt på Centre for Translation Studies (CenTraS), men indtil videre har jeg kun været der sammenlagt to timer hele denne uge. Det skyldes, at jeg ikke har fået det ID-kort, der skal give mig adgang til biblioteket og dermed til læsepladserne på campus. Som ph.d.-studerende i England er man nemlig studerende og ikke ansat og får dermed ikke en kontorplads. I mandags tænkte jeg, at så måtte jeg da bare tage på sightseeing i stedet for, hvilket jo ikke er at kimse ad. Tirsdag og onsdag arbejdede jeg hjemme og ventede på at få besked på at hente mit kort. Det fik jeg ikke, så i går (torsdag) valgte jeg at tage på café for at arbejde, og det endte med at blive en af de mest produktive dage, jeg længe har haft!

I dag skulle jeg ind på UCL for at mødes med en, jeg lærte at kende på et ph.d.-kursus i København sidste år (det, som jeg ikke var vildt begejstret for). Vi fik os en god snak om forskning og det at være forsker og arbejde på et universitet i det hele taget. Vi gjorde også en indsats for at få fat i ID-kortet. Det bar desværre ikke frugt med det samme, men nu krydser jeg fingre for, at det kommer på mandag.

Ellers sørger jeg for at få se en helt masse seværdigheder. Jeg har gået mange kilometer rundt i Battersea Park, som jeg bor lige ved siden af, Chelsea, Hyde Park og omkring Buckingham Palace, Trafalger Square, London Eye, Millennium Bridge osv. osv. Jeg har stadig en lang liste af ting, jeg gerne vil se, og jeg regner med at krydse mange af dem af i weekenden. Og så har jeg bestilt billet til The Book of Mormon (hver gang jeg skal skrive det, kommer jeg til at skrive Mormor i stedet for Mormon), som jeg skal ind at se på onsdag. Yay!

#ESTCongress2016

Sidste uge fandt den store, internationale konference inden for oversættelse og tolkning, EST Congress 2016, sted her på Aarhus Universitet med Søauditorierne som smuk ramme. Og sikke nogle dage!

Konferencen startede med ph.d.-kursus om onsdagen, hvor de tre keynote speakers Andrew Chesterman, Sandra Hale og Sharon O'Brien holdt præsentationer og gav feedback på de extended abstracts, deltagerne havde sendt ind forinden. Det var en super god dag med mange gode diskussioner og 15 oplagte ph.d.-studerende fra hele verden.

Torsdag, fredag og lørdag fandt selve konferencen så sted. Der var masser af interessante præsentationer, tre spændende keynote speeches og en masse small-talk med nye og kendte ansigter. Stemningen var så god og hyggelig alle tre dage, og det har virkelig været stort at opleve, hvordan omkring 430 forskere (og delvist også praktikere) fra hele verden samledes om en fælles interesse for oversættelse og tolkning. Alle var interesserede i hinanden og hinandens arbejde, så man var meget på alle tre dage, hvilket resulterede i, at jeg var enormt træt om aftenen alle dage - men det gjaldt vist ikke kun for mig.

Fredag aften var der konferencemiddag på Godsbanen, og det var et super fedt og flot sted at holde den. Omkring 250 personer deltog i middagen, hvor der var lækker mad, gode snakke og et godt jazzband, der sørgede for hyggelig stemning under hele arrangementet.

Lørdag vågnede jeg med sommerfugle i maven, for det var den dag, jeg skulle præsentere OG være chair for en session med speed presentations. Heldigvis gik begge ting rigtig godt! Der var omkring 25 mennesker i panelet, hvor min præsentation fandt sted. En af dem var keynote Sharon O'Brien - det var både angstprovokerende og ret fedt. Den session, jeg skulle være chair for, bestod af seks speed presentations à fem minutter og efterfølgende diskussion. Det var seks vidt forskellige emner (bl.a. arbejdsbetingelser for oversættere og tolke med synshandicap, maskinoversættelse af litteratur, etik i oversættelses- og tolkeforskning og en undersøgelse af oversætteres karakteristika i Slovakiet), som jeg ikke havde forstand på, men heldigvis gik diskussionen fint, for de få, der var til stede som publikum, havde gode spørgsmål til dem, der havde præsenteret.

Alt i alt har det været en stor oplevelse, som jeg ikke glemmer lige foreløbig, at deltage i så stor en konference her i lille Aarhus.

Hvis man er interesseret i levende billeder fra konferencen, er følgende programpunkter tilgængelige på video:

• Opening session + Andrew Chesterman's keynote speech
• Sharon O'Brien's keynote speech
• General meeting of the EST board
• Sandra Hale's keynote speech + closing session

Der blev desuden tweetet flittigt under hashtagget #ESTCongress2016.

Arbejd' arbejd'

Når jeg kigger ud ad vinduet i disse dage, misunder jeg hende, der arbejder på tagterrassen. Tænk sig bare at møde ind på arbejde og vide, at dét her areal, det skal slibes og have olie. Det er det. Man kan tænke på alle mulige ting imens, høre musik, nyde solen (når den en sjælden gang imellem titter frem) og så ellers ved fyraftenstid betragte det konkrete stykke arbejde, man har udført i løbet af dagen.

Det står i skærende kontrast til akademikerlivet. I sidste ende vil jeg helst have det job, jeg har. Men det kunne være rart, hvis man bare nogle dage kunne få lov at bytte med hende nede på tagterrassen.

Besøg i Würzburg

Mandag, tirsdag og onsdag denne uge var jeg på besøg hos Hochschule für angewandte Wissenschaften i Würzburg. Jeg skulle besøge Heike Jüngst, som er et stort navn i Tyskland inden for Billedmedieoversættelse.

Jeg ankom med toget søndag aften (330 km på to timer - det kunne DSB godt lære noget af!) og fandt mit hotel og noget aftensmad. Mandag mødte jeg så ind til et seminar ved navn Wissenschaftliches Arbeiten på deres BA 6. semester med Heike som underviser. Jeg havde ingen idé om, hvor mange studerende der ville være, men der viste sig at være syv styks. Deres årgange er ikke så store; de startede omkring 30 og er nu omkring 10 tilbage. Det minder lidt om forholdene på vores kandidatuddannelse derhjemme på BCOM. Jeg satte mig bagest i lokalet og fulgte med i undervisningen. Efter en times tid holdt vi kaffepause, og Heike meddelte mig, at jeg ikke skulle tænke på at tage penge med over for at hente kaffe - de sørgede for både drikkevarer og mad til mig. Det var godt nok pænt af dem og absolut ikke noget, jeg tog som en selvfølge! Efter pausen var det min tur til at præsentere, og jeg fortalte de studerende om mine tidligere og min nuværende opgave inden for Billedmedieoversættelse, om min fremgangsmåde og mine resultater. Det er mit indtryk, at de syntes, det var interessant at høre om, og et par af dem havde også spørgsmål til sidst. En studerende sagde bl.a., at hun tit var nervøs for at vælge et emne, som ikke var videnskabeligt nok (her henviste hun til mit speciale om ordspil i Sex and the City og How I Met Your Mother). Jeg forklarede, at hvis bare man arbejder videnskabeligt med det, er intet emne uvidenskabeligt - man kan forske i alt!

Undervisning i Wissenschaftliches Arbeiten

Så gik turen over til deres kantine (på tysk mensa), hvor vi alle sammen spiste sammen. Det er ret fint, at Heike socialiserer med sine studerende på den måde. Det gør hun naturligvis ikke hver dag, men hvis de har et seminar, der varer hen over frokost, er det mit indtryk, at de godt kan finde på at spise sammen. Snakken gik, og det var hyggeligt. Derefter skulle Heike og jeg op at hilse på dekanen, for det anses nemlig som uhøfligt, hvis værten ikke sørger for, at gæsten får hilst på dekanen. Han var en flink, bayerisk mand, som jeg heldigvis sagtens kunne forstå. Vi talte med ham om forskellige ting - mest om Danmark - i en lille halv times tid og gik derefter tilbage til klasselokalet. Her stod en kvinde klar, som skulle tage et par billeder og høre om mit projekt og hvorfor jeg var der. Det kom der en fin intern nyhedsartikel ud af. Vi fik heldigvis artiklen til gennemlæsning inden offentliggørelsen; kvinden spurgte mig, hvilket materiale jeg kiggede på, og jeg fortalte, at jeg blandt andet (!) havde observeret tekstning af Tatort. Det havde hun så forstået til, at jeg beskæftigede mig med "Untertitelung von deutschen Krimifilmen" - og det er jo ikke ligefrem mit fokus. Godt jeg fik det rettet. Resten af eftermiddagen gik med at tale om mit projekt med Heike og vise hende mine data. Vi var også på en nærliggende café for at drikke kaffe og spise vafler.

Foto af Heike, mig og tre studerende til artiklen

Bygningen, hvor Fachübersetzen befinder sig

Bygningen indefra

 Gangen for Fachübersetzen 

Tirsdag mødte jeg ind kl. 10 for at overvære undervisningen i økonomisk oversættelse. Det var interessant at se, hvordan computeren bruges i undervisningen. De studerende havde oversat en tekst og læste så deres bud på stykker af oversættelsen op, mens Heike skrev med i et word-dokument, som hun så til sidst lagde op på deres interne fildelingsmedie. De studerende hentede bærbare computere i et skab bagest i lokalet. De har sikkert også deres egen derhjemme, men det virkede ikke til, det var nødvendigt for dem at medbringe den. Derefter spiste Heike og jeg frokost, og så blev jeg præsenteret for en af hendes kollegaer, som viste sig at skulle i retten efter frokost for at overvære tolkning mellem rumænsk og tysk i en retssag om tyveri. Jeg blev inviteret med og takkede ja. Det var interessant at opleve en retssag, og særligt tolkningen var interessant. Tolken var uddannet og professionel og tolkede simultant i flere timer uden at bede om en pause. Hun tolkede også en smule konsekutivt, da anklagede blev stillet et par spørgsmål. Jeg gik efter et par timer, men kollegaen fortalte dagen efter, at han havde fået tre års ubetinget fængsel. Han var vist også en værre en, der allerede havde flere domme for tyveri i både England og Frankrig bag sig. Onsdag mødtes Heike og jeg en time om formiddagen for at kigge på mine data og tale om de sidste ting om mit projekt, inden hun skulle til undervisning. Herefter slog jeg tiden ihjel, inden mit tog kørte, med at sidde i kantinen og læse og gå rundt nede i byen. Onsdag aften var jeg tilbage i Hildesheim.

Læsning i kantinen

Eftermiddagene og aftenerne i Würzburg brugte jeg selvfølgelig på at se byen, og det kommer der nogle billeder fra her. Der er helt vanvittigt mange kirker i Würzburg, nærmest på hvert gadehjørne, så hvis man godt kan lide at kigge på kirker, er Würzburg nærmest et mekka.

Das Neumünster

 Der Hofgarten

Die Residenz

 Floden Main

Festung Marienberg 

 Alte Mainbrücke

Marienkapelle

Den nye, midlertidige hverdag indfinder sig

Jeg har nu været her i Hildesheim i tre dage. I mandags mødtes jeg med professoren, som er min kontaktperson hernede, og han var rigtig sød og imødekommende. Han viste mig rundt på instituttet, herefter snakkede vi om mit projekt, og så fik jeg nøglen til mit kontor, som er lige ved siden af hans. Jeg fik også et brugernavn og en adgangskode til nettet, men fordi de også har Eduroam, ligesom vi har på AU, hoppede min computer bare lige på med mine adgangsdata hjemmefra - mega smart!

Bygningen, jeg sidder i, er ikke mange år gammel og derfor super lækker med flotte lokaler og inventar. Og hvis man er kommunikationsuddannet som jeg, kan man godt være lidt oppe at køre over, at bygningen hedder Bühler-Campus, og at Bühlers berømte Organonmodell pryder dørene på indgangspartiet.

Jeg sidder i princippet på kontor med to andre kvinder, men den ene er der ikke så tit (hun har forsvaret sin afhandling i marts, og faktisk ved jeg ikke, hvad hun arbejder på nu), og den anden sidder på biblioteket og skriver sin afhandling færdig - hun er meget tæt på aflevering. Jeg mødte dog dem begge to i går, og de var begge meget søde. Især den førstnævnte er sød og hjalp mig, for da den skærm, min computer skulle tilsluttes, ikke virkede, gik hun ned til deres IT-mand og spurgte dem om hjælp. Jeg får en anden skærm næste uge, og indtil da må jeg låne hendes, fordi hun først kommer igen næste uge. Det passer mig (surprise, I know) faktisk udmærket at være selv på kontoret, men det er også rart, når der er lidt liv.

Det er såmænd ikke, fordi der sker så meget i hverdagen hernede, for jeg bruger det meste af dagen på at arbejde på forskellige dele af mit projekt. Jeg læser og har forberedt en præsentation af mit projekt til fredag d. 22., hvor der er Doktorandenseminar på instituttet, og så har jeg forberedt en kort præsentation, som jeg skal give for en flok 6. semesters studerende i Würzburg på mandag. De skal til at skrive deres BA-opgave, og jeg skal tale om forskningsspørgsmål og arbejdet med dem.

Når jeg tager hjem fra arbejde om eftermiddagen, synes jeg, det er rart at gå en tur. I går besluttede jeg at gå ind omkring domkirken for at se, hvor langt der egentlig er ind til midbyen til fods. Og det er faktisk ikke så galt! På 20-25 minutter kan man komme her fra lejligheden og ind til midten. Hildesheim har mange gader med fine gamle bindingsværkshuse, bl.a. Keßlerstraße, hvor de følgende billeder (undtagen det af domkirken) er taget.

Det var det, jeg havde at berette for denne gang. Næste store ting, der sker, er, at jeg skal besøge min gamle au pair-familie i Northeim på lørdag og så til Würzburg fra søndag til onsdag, hvilket jeg er MEGET spændt på.

P.S. Der er mellem 15 og 20 grader hver dag. Man kan nøjes med en forårsjakke uden på en t-shirt. Det var bare lige det.