Anmeldelse: "10 faldgruber - oversættelse for ikke-oversættere" af Kirsten Marie Øveraas

"Oversætterens vigtigste redskaber er ydmyghed, research og årvågenhed."

Disse vise ord er grundstenen i Kirsten Marie Øveraas bog om oversættelse for ikke-oversættere, der udkom hos Samfundslitteratur d. 14. november. Bogen er dedikeret til at gøre ikke-oversættere, der ofte oversætter (i bogen betegnes det journalistisk oversættelse), skarpere, når de oversætter - eller sagt på en anden måde: at få dem til at være ydmyge, researchende og årvågne i oversættelsesprocessen.

Bogen er struktureret således, at der først introduceres til sprog og oversættelse generelt, herunder introduceres de vigtigste begreber inden for oversættelsesteorien, nemlig mikro- og makrostrategier. Derefter gennemgås de ti faldgruber, som blandt andet indeholder kulturspecifikke elementer, rang og titler, stil, faste udtryk og maskinoversættelse - alle med nye, aktuelle eksempler fra dagspressen. Bagest i bogen giver Kirsten Marie Øveraas tips til videre læsning om oversættelse samt til gode opslagsværker, og hvordan disse bedst anvendes.

Bogen har en praktisk tilgang til oversættelse, men trækker dog alligevel en passende mængde oversættelsesteori ind, hvilket gør, at man som læser ikke stiller spørgsmålstegn ved troværdigheden i eksemplerne og forbedringsforslagene ved de enkelte faldgruber. På trods af, at bogen er rettet mod det praktisk anvendelige og ikke det akademiske, finder jeg den som underviser i oversættelse meget anvendelig i undervisningsøjemed på universitetet. Kirsten Marie Øveraas formår nemlig på fineste måde at forklare det komplekse fænomen, som oversættelse er, på en måde, hvor alle kan være med, samtidig med at eksemplerne på faldgruberne gør det let tilgængeligt og ikke mindst interessant.

Hvis man som journalistisk oversætter (eller oversættelsesstuderende) har læst denne bog, burde man kunne lave oversættelser af høj kvalitet; eller man er i hvert fald blevet sig sit ansvar som oversætter bevidst: "Oversætteren har en enorm magt - og et enormt ansvar for at oversætte så loyalt som muligt. [...] Fejloversættelser er et brud på den loyalitetskontrakt, man indgår, når man påtager sig en oversættelsesopgave, hvor lille den end måtte være."

--------

Om forfatteren:
Kirsten Marie Øveraas er cand.mag. i engelsk fra Københavns Universitet. Har siden 2005 arbejdet som billedmedieoversætter, altså med at lave undertekster, især til DR og TV2, og har sideløbende bl.a. oversat videnskabelige artikler, en kogebog og været ekstern lektor ved Københavns Universitet i oversættelsesteori. Oversætter fra svensk, norsk og engelsk til dansk.

Praktiske informationer:
Læs mere om bogen på dens egen hjemmeside.
Bogen kan købes for 218 kr. hos Samfundslitteratur her.

Afskaffelse af translatørautorisationen - nej tak!

"Lov om translatører og tolk, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1988, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, ophæves."

Sådan står der i et lovforslag fra Erhvervs- og vækstministeriet, der blev fremsat tidligere på ugen.

For mig er det helt hen i vejret at afskaffe translatørautorisationen. Autorisationen giver cand.ling.merc.'er med profilen Translatør og Tolk titlen statsautoriseret, hvilket giver den pågældende person ret til at sætte et stempel på oversættelsen som garant for oversættelsens rigtighed og kvalitet.

Den ordning vil Henrik Sass Larsen nu afskaffe af konkurrencemæssige hensyn. Det har naturligvis givet anledning til stor debat og frustration i sprogverdenen, særligt hos os på Institut for Erhverskommunikation på Aarhus Universitet, da vi stadig udbyder Translatør- og Tolkeuddannelsen for sprogene engelsk, tysk, spansk og fransk (så vidt jeg ved, udbydes den stadig for engelsk på CBS, men de resterende sprog er lukket ned pga. manglende interesse). Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi har meget få studerende på TT-uddannelsen; da jeg selv læste på denne profil med tysk, var vi to studerende. Ikke desto mindre er det en vigtig autorisation at have i Danmark, for hvis den er væk, kan gud og hvermand oversætte vigtige juridiske dokumenter som fx dåbsattester og domme med risiko for, at oversættelsen ikke er korrekt og dermed får negative konsekvenser for personen, der skal bruge oversættelsen.

Tendensen i samfundet går pt. mod at gøre sprog til en mindre og mindre del af uddannelserne. Med gymnasiereformen i 2005 blev latin reduceret til et minimum ved kun at indgå i grundforløbet det første halve år. Da jeg gik på gymnasiet, var det under den gamle ordning. Jeg var naturligvis sproglig, og vi havde latin hele det første år med mulighed for at komme op til mundtlig eksamen. Latin viste sig at være guld værd for mig, da grammatikken åbnede sig for mig på en helt ny måde i både tysk og fransk. Hvor er det ærgerligt, at det nu i så høj grad bliver nedprioriteret. Afskaffelsen af translatørautorisationen er på linje med sprogprioriteringen i gymnasiet endnu et tegn på, at regeringen ikke har noget begreb om, hvor vigtigt det er at uddanne sprogfolk. Danmark bliver til et u-land inden for sproguddannelser - og hvem skal vi så sende til EU som tolke og oversættere den næste årrække, hvor de søger flere end hidtil, da mange af dem, der startede i 1970erne, er ved at være pensionsmodne?

I andre lande, fx Spanien, kæmper sprogfolk for at få indført en translatørautorisation, fordi det er så vigtigt at have den ekstra kompetence. I Danmark er vi så forkælede, at vi afskaffer den af konkurrencemæssige hensyn. Man fristes til at synge: "Der er noget galt i Danmark..."

-----------
En underskriftindsamling mod afskaffelsen af translatørautorisationen er startet. Støt op og skriv under her.

Læsehest

Tiden går sindssygt hurtigt, og jeg vælger at tage det som et tegn på, at alt er godt - hvilket det også er :-) Men det gør også, at der pludselig går et par uger mellem mine blogindlæg. Det skal der rådes bod på nu!

To ud af tre af de fag, jeg underviser i dette semester, er nu afsluttede. I Teknisk Oversættelse går de studerende til 12-timers skriftlig eksamen i morgen, og i Billedmedieoversættelse er der blot individuel vejledning tilbage, inden de skal aflevere deres opgaver i januar.

Det betyder, at jeg nu skal rigtigt i gang med at læse mig ind i mit felt. Det er svært at skabe sig et overblik over, hvad man skal læse hvornår, hvad der er relevant, hvad der er mindre relevant osv. osv. En af de andre ph.d.-studerende har fortalt mig, at man er nødt til at affinde sig med, at der er meget spildt arbejde i starten, da man endnu ikke ved, hvor projektet kommer til at bevæge sig hen, så det må jeg forsøge. For et par uger siden var jeg på litteratursøgningskursus og fik nogle gode værktøjer til at søge efter tidsskrifter og artikler i forskellige databaser, som jeg kan bruge i min søgning, så dem skal jeg i gang med at anvende i praksis.

Min vejleder har rådet mig til at begynde med at læse metodelitteratur, så det er det, jeg er i gang med nu. Jeg er begyndt med en ph.d.-afhandling fra sidste år, som i mange aspekter minder om mit projekt, og derudfra finder jeg så litteratur, der kan føre videre til yderligere litteratur osv. Det er en jungle, og det er svært at finde ud af, om man nu finder det hele og får afdækket området godt nok, for hvad nu hvis man overser den vigtigste artikel af dem alle? Ved alle disse spørgsmål finder jeg ro i én ting: godt jeg har tre år til det!

Længe leve weekender!

Sidste weekend var jeg hjemme hos mine forældre,

og det indebærer ofte en is ved Annies Kiosk i Sønderhav.

Sikke en uge!

Pyha, der er virkelig kommet gang i butikken!

Denne uge har været meget begivenhedsrig. Jeg har blandt andet undervist to gange, hjulpet studenterinstruktorer med at komme i gang med deres undervisning, været vært for en gæsteforelæser fra København og afholdt semestrets første Stammtisch-arrangement.

Stammtisch er en uofficiel forening for tyskstuderende på BSS. Vi har eksisteret siden 2012, og planlægningsgruppen, som hovedsageligt består af studerende med tilknytning til instituttet, planlægger hvert semester 2-3 arrangementer af forskellige karakter; blandt andet filmaftner, spilaftner, ølsmagning i Die kleine Bierstube, ekskursion til Flensborg og meget mere. Vi har desværre haft problemer med at få de studerende til at dukke op, selvom vi reklamerer i både undervisningen, på facebook og med flyers og plakater rundt omkring i Nobelparken. Vi ved ikke helt, hvorfor de studerende ikke har lyst til at komme, men vi formoder, det har noget at gøre med, at mange er bange for at tale tysk og derfor ikke tør komme. Vi gør derfor meget ud af i vores kommunikation at betone, at der ikke kun tales tysk, men også meget dansk - og at det er en god mulighed for at forbedre sit tysk og udvide sit ordforråd i uformelle omgivelser samt at lære studerende fra andre årgange at kende. Måske lærer man nogen at kende, som kender nogen, der søger en studentermedhjælper eller en praktikant, eller man finder en, der kan hjælpe en med grammatik. Jeg har selv fået et stort netværk ved at være en del af planlægningsgruppen næsten siden begyndelsen. Jeg har altså kun gode ting at sige om Stammtisch, kan I godt høre.

I onsdags havde vi så semestrets første arrangement, og vi fik at vide, at stort set ingen førstesemestersstuderende ville komme, fordi de lige havde fået en stor aflevering til to dage efter, så vi tænkte, at vi nok ville blive 10-12 deltagere i alt. Men vi blev positivt overraskede, for vi endte med at være 25! Det var en super god og hyggelig aften, hvor vi lærte hinanden at kende ved hjælp af et spil, vores sprogassistent fra Tyskland havde fundet på, og spille Deutschlandquiz - med præmier til vinderholdet natürlich. Vi håber, at de deltagende studerende vil fortælle deres medstuderende, hvor godt det var, og hvad de gik glip af - og vigtigst af alt tage dem med næste gang. Blandt andet planlægger vi en kulinarisk tur gennem Tyskland, hvor vi spiser mad fra de forskellige Bundesländer.

 Das Deutschlandquiz og quizmaster Frank

Så ja, det er en travl periode for tiden, men jeg trives godt i travlhed og holder af at have en masse at se til. Om to uger har jeg afviklet størstedelen af min undervisning dette semester, så derefter kommer der mere ro på, og jeg kan rent faktisk begynde at søge litteratur, læse og i det hele taget komme i gang med det, jeg egentlig er her for: min ph.d.-afhandling.

Første forelæsning

Denne uge havde jeg min første forelæsning i et stort auditorium. Godt nok er der kun ca. 40 studerende, men rummet i sig selv gør, at det virker, som om man står foran 200. Jeg havde en del sommerfugle i maven inden, men det gik rigtigt godt, da jeg først kom i gang. Jeg fik også ros af et par studerende bagefter for at være god til at forklare tingene og være pædagogisk. Det var så dejligt at få at vide, at det, jeg gør, virker.

Jeg tror, at en af mine forcer som underviser er, at jeg er god til at sætte mig ind i, hvad de studerende vil have, da det ikke er ret længe siden, jeg selv var studerende. Jeg har stadig i frisk erindring, hvad der fungerer godt for mig, når jeg skal lære noget nyt, der er så abstrakt, som tekstlingvistik, som jeg forelæste i denne uge, er. Det fungerer godt at præsentere en model, et begreb eller lignende først og straks derefter lave en lille øvelse i grupper med det, der lige er blevet præsenteret. På den måde får de studerende noget at hænge teorien op på og noget at huske den på, og de får praktisk erfaring med den med det samme. Øvelsen skal ikke være omfattende og uoverskuelig, men kort og naturligvis repræsentativ for anvendelsen af teorien. Det virkede til at fungere godt i min forelæsning, men det er naturligvis klart, at det kan være svært at gøre dette, hvis man har 200 studerende - så må man være kreativ.

Næste uge har jeg endnu en forelæsning med samme hold, og jeg glæder mig allerede. Det kommer nemlig til at dreje sig om oversættelse, som jo er mit hovedområde.

Og så lige en ting til: Denne uge har jeg svaret på nogle spørgsmål, så de andre medarbejdere på instituttet kan lære mig at kende. Resultatet kan du se her :-)

Arbejdstider

I går havde jeg besøg af min farmor, som spurgte ind til mine arbejdstider som ph.d.-studerende. Hun spurgte: "Så har du vel fri i weekenden?" Og ja, det har jeg selvfølgelig - hvis jeg selv vælger at have det.

Ph.d.-stillingen er speciel på den måde, at der ikke er nogen, der holder øje med, hvor mange timer man arbejder pr. uge. I kontrakten står der, at man skal arbejde 37 timer i ugen, men ingen holder øje med det. Og det giver faktisk god mening, for de gode idéer kommer ikke altid til en i tidsrummet 8-16. Også arbejdsstedet er i princippet underordnet. Hvis man arbejder bedre hjemme, så gør man bare det. Men det anbefales selvfølgelig, at vi møder op på universitetet for at være i miljøet og omgås kollegaerne.

Jeg er sådan indstillet, at det fungerer godt for mig at arbejde fra kl. 8 til 16 (i praksis er det godt nok nærmere 8.30 til 16.30 for at undgå de mange (!) cyklister på cykelstierne omkring kl. 8) på mit kontor (jeg får normalt intet lavet hjemme - ud over at vaske tøj, gøre rent, handle og udføre andre overspringshandlinger). Jeg satser derfor på at få mine tre ph.d.-år til at ligne et normalt arbejde så meget som muligt ved at møde op hver dag i ovennævnte tidsrum. Samtidig kan jeg godt lide den frihed, det giver, at man kan vælge at arbejde hjemme en dag, hvis man har mest lyst til det, eller kan holde fri en onsdag og til gengæld arbejde lørdag, hvis det passer bedre ind i planerne.

Det har altså været en stille og rolig omstilling fra studielivet til ph.d.-livet, da graden af frihed og ansvar for egen læring minder meget om hinanden - indtil videre i hvert fald :-)

Billede: tjek

Jeg vil bare lige vise jer min side på "Pure", som er AU's database for medarbejdere og deres publikationer osv. Der er nemlig kommet billede på, som jeg fik taget i mandags. I kan se min side her:

http://pure.au.dk/portal/da/kaca@bcom.au.dk

Den her fik vi nye sidste mandag, da vi startede.

Den første uge

Her er dit bord, her er din stol - værsgo at gå i gang!

Men hvor i alverden starter man? Det har den første uge været meget præget af for mit vedkommende. Hvordan går man i gang med sin ph.d.? Hvor starter man? Hvad giver mening, og hvad giver ikke mening at lave for at undgå spildt arbejde?

Med alle disse spørgsmål i hovedet har jeg været meget glad det valg, jeg har taget om at undervise i tre fag allerede her på mit første semester. Egentlig anbefales det, at man holder sit første semester undervisningsfri, men hos mig blev det anderledes, hovedsageligt fordi jeg kender fagene så godt. Fagene er:

• Teknisk oversættelse
• Billedmedieoversættelse (fælles introduktionsforelæsning + tysk holdundervisning)
• Wirtschaftskommunikation

Teknisk oversættelse tog jeg selv i efteråret 2012, og jeg underviste også i faget i foråret i år, hvorfor det giver god mening at fortsætte med det. Det varer desuden kun til og med uge 41, da de studerende derefter har tid til at komme i praktik. Faget er på kandidaten.

Billedmedieoversættelse er mit forskningsfelt, og da det højst sandsynligt er sidst gang, det udbydes i denne form, er det helt oplagt, at jeg tager det, da man skal undervise inden for sit felt i løbet af sin ph.d. Jeg glæder mig meget til at undervise i det og er allerede godt i gang med at forberede introduktionsforelæsningen, der foregår næste uge. Også dette fag varer til og med uge 41 og er et kandidatfag.

Wirtschaftskommunikation er et BA-fag, som jeg har været studenterinstruktor i for et år siden. Denne gang skal jeg være forelæser sammen med min vejleder, og det glæder jeg mig til. Faget varer hele semesteret, og sidst på året skal jeg være med til at rette de studerendes eksamensopgaver.

Det er dejligt at have noget undervisningsforberedelse at give sig til, når nu jeg synes, det er lidt svært at vide, hvor jeg skal begynde på min afhandling. Efter min første vejledning på tirsdag vil jeg forhåbentlig være klogere på processen og have fået nogle opgaver med deadlines at forholde mig til. Sådan arbejder jeg nemlig bedst.

Derudover har jeg nydt at have haft weekend (et af mine mottoer er, at det kun er sjovt at have fri, når man har noget at have fri fra) og har slappet af og set alt for mange afsnit af Weeds, som jeg er afhængig af pt. Vigtigst af alt glæder jeg mig til at komme på arbejde i morgen igen.

Min fine computer, som jeg allerede er meget glad for! 

Den megen frie plads må betyde, at jeg skal have anskaffet mig nogle flere bøger, ikke? :-) 

Hygge på skrivebordet.

Sæt i gang!

Så kom dagen endelig - og det har været en rigtigt god første dag!

Der var planlagt morgenkaffe, praktiske informationer og rundvisning i formiddag, og resten af dagen brugte jeg på at få gang i min nye computer, sætte Outlook op, opdatere min kalender osv. Derudover mødte jeg nogle af de andre ph.d.-studerende, som alle er meget søde.

Alt i alt: God første dag, og jeg glæder mig allerede til at vågne i morgen og skulle op på kontoret igen.

Min pind de næste tre år. 

Vi er i alt fire ph.d.-studerende på kontoret.

I morgen!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er meget spændt på i morgen. Det er nu næsten ni måneder siden, jeg fik mailen om, at jeg var optaget på ph.d.-studiet, så ventetiden har været lang. Jeg bruger dagen i dag på at lade op og vænne mig mentalt til det nye liv som fuldtidsarbejdende menneske. For ja - det er mit første fuldtidsarbejde nogensinde, og jeg forestiller mig, at det bliver en ret stor omvæltning at gå fra 2½ måneds ferie til fuldtidsarbejde fra den ene dag til den anden. Men jeg glæder mig meget til at få noget at se til igen og føle, at jeg får noget ud af dagen og gør dagens gerning.

Jeg tjekker ind igen en af de nærmeste dage og beretter om første indtryk. Men indtil da: morgen Daumen für mich drücken!

Mit projekt og vejen dertil

Da jeg skulle skrive bacheloropgave i foråret 2011, vidste jeg med det samme, at jeg ville skrive om oversættelse, også selvom det ikke var et emne, vi havde beskæftiget os særligt indgående med på BA'en i Tysk Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation på Institut for Erhvervskommunikation på Aarhus Universitet (uddannelsen er heldigvis lavet meget om siden da, så oversættelse nu er en helt central del). Jeg begyndte at læse bogen Understanding Translation af Anne Schjoldager, hvor jeg lærte om makro- og mikrostrategier, skoposteorien osv. I begyndelsen var jeg sikker på, at jeg ville skrive om litterær oversættelse, men da jeg kom til kapitlet Screen Translation af Henrik Gottlieb, var jeg ikke i tvivl: Jeg skulle skrive om undertekster! Jeg er lidt af en fjernsynsjunkie, så det lå lige til højrebenet at vælge det emne. Det endte med, at jeg skrev om tekstreduktionsstrategier i de danske undertekster til den tyske film Napola (på dansk: Hitlers elite). Opgaven er på tysk og kan ses her - og så indbragte den mig et 10-tal, som jeg var godt tilfreds med.

Da jeg begyndte på kandidatuddannelsen Tolk og Translatør i tysk (også på Institut for Erhvervskommunikation på Aarhus Universitet), var jeg så heldig at kunne vælge valgfaget Billedmedieoversættelse, som omhandler tekstning, dubbing osv. Faget skulle afsluttes med et mini-forskningsprojekt inden for området, og her valgte jeg at skrive om tekstningen af bandeord i de tyske undertekster til den danske film Festen (på tysk: Das Fest). Her kunne jeg konkludere, at langt de fleste bandeord ikke gengives i underteksterne. Årsagerne hertil kan være pladsmangel, men i høj grad også, at bandeord virker hårdere skriftligt end mundtligt. Opgaven er ligesom min bacheloropgave på tysk og kan læses her. Og nå ja - så fik jeg 12 for den :-)

Nu var jeg efterhånden ved at være godt hjemme i billedmedieoversættelsesverdenen, så det lå naturligvis lige for også at skrive speciale inden for dette område - og det gjorde jeg så fra april til september 2013. Denne gang valgte jeg at beskæftige mig med ordspil i undertekster. Jeg valgte to serier som empirisk baggrund: Sex and the City og How I Met Your Mother. Det er serier, jeg selv havde stort kendskab til i forvejen, og det var skægt at arbejde med dem på en anden måde end bare at se dem hjemme i sofaen. Jeg sammenlignede de tyske og danske undertekster til de to serier og kom frem til, at ordspil er svære at oversætte, men at det godt kan lade sig gøre, hvis man er kreativ og har god tid til det. Specialet er på dansk (så kan alle være med!) og findes her. Et par måneder inden specialeaflevering stod det allerede klart for mig, at jeg ville søge ind på ph.d.-studiet i oktober 2013. I den forbindelse mødtes jeg med dygtige, erfarne folk på universitetet, som gjorde det klart for mig, at jeg skulle have 12 i specialet for at komme i betragtning. Så kan I forestille jer, hvor lettet jeg var, da det lykkedes?

Jeg søgte ind og fik i december 2013 at vide, at jeg var optaget fra 1. september 2014. I mellemtiden har jeg haft undervisningsjobs på universitetet og Herningsholm Erhversskole i Ikast - og været på dagpenge og sendt en masse ansøgninger. Men nu er det endelig så vidt!

Mit projekt drejer sig igen om undertekster, da jeg efterhånden vil betragte mig selv som noget hen ad ekspert inden for området, selvom jeg nok først kan kalde mig det, når jeg har ph.d.-titlen i hus. Denne gang har jeg valgt en helt ny og for mig meget udfordrende tilgang: Jeg vil nemlig både lave spørgeskemaer og interviewe undertekstoversættere for at finde ud af, hvad det er for nogle mennesker, der laver undertekster, hvilke vilkår de arbejde under, samt hvad det helt præcist er, der sker inde i hovederne på dem, når de laver undertekster. Så formålet, som det er lige nu (det ændrer sig nok lidt i løbet af de tre år), er at undersøge, hvilken indflydelse teksteres eksterne og interne oversættelsesprocesser udøver på hinanden og på produktet.

Det siger nok ikke ret mange noget. Men det siger mig en masse, og det er jo det vigtigste! Jeg glæder mig til at dykke ned i billedmedieoversættelsesverdenen endnu engang og blive endnu mere nørdet, end jeg allerede er.

Nobelparken. Jeg skal have kontor i disse smukke, lyse bygninger de næste tre år.