Arbejdstider

I går havde jeg besøg af min farmor, som spurgte ind til mine arbejdstider som ph.d.-studerende. Hun spurgte: "Så har du vel fri i weekenden?" Og ja, det har jeg selvfølgelig - hvis jeg selv vælger at have det.

Ph.d.-stillingen er speciel på den måde, at der ikke er nogen, der holder øje med, hvor mange timer man arbejder pr. uge. I kontrakten står der, at man skal arbejde 37 timer i ugen, men ingen holder øje med det. Og det giver faktisk god mening, for de gode idéer kommer ikke altid til en i tidsrummet 8-16. Også arbejdsstedet er i princippet underordnet. Hvis man arbejder bedre hjemme, så gør man bare det. Men det anbefales selvfølgelig, at vi møder op på universitetet for at være i miljøet og omgås kollegaerne.

Jeg er sådan indstillet, at det fungerer godt for mig at arbejde fra kl. 8 til 16 (i praksis er det godt nok nærmere 8.30 til 16.30 for at undgå de mange (!) cyklister på cykelstierne omkring kl. 8) på mit kontor (jeg får normalt intet lavet hjemme - ud over at vaske tøj, gøre rent, handle og udføre andre overspringshandlinger). Jeg satser derfor på at få mine tre ph.d.-år til at ligne et normalt arbejde så meget som muligt ved at møde op hver dag i ovennævnte tidsrum. Samtidig kan jeg godt lide den frihed, det giver, at man kan vælge at arbejde hjemme en dag, hvis man har mest lyst til det, eller kan holde fri en onsdag og til gengæld arbejde lørdag, hvis det passer bedre ind i planerne.

Det har altså været en stille og rolig omstilling fra studielivet til ph.d.-livet, da graden af frihed og ansvar for egen læring minder meget om hinanden - indtil videre i hvert fald :-)