søndag den 31. august 2014

I morgen!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er meget spændt på i morgen. Det er nu næsten ni måneder siden, jeg fik mailen om, at jeg var optaget på ph.d.-studiet, så ventetiden har været lang. Jeg bruger dagen i dag på at lade op og vænne mig mentalt til det nye liv som fuldtidsarbejdende menneske. For ja - det er mit første fuldtidsarbejde nogensinde, og jeg forestiller mig, at det bliver en ret stor omvæltning at gå fra 2½ måneds ferie til fuldtidsarbejde fra den ene dag til den anden. Men jeg glæder mig meget til at få noget at se til igen og føle, at jeg får noget ud af dagen og gør dagens gerning.

Jeg tjekker ind igen en af de nærmeste dage og beretter om første indtryk. Men indtil da: morgen Daumen für mich drücken!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar