I dag i Berlingske kan man læse, at Censorformandskabet for sprog og erhvervskommunikation slår alarm, fordi de studerende bliver ringere og ringere, og fagligheden på universitetet dermed falder. Jeg kan kun tilslutte mig dette, og jeg glæder mig over, at det er en nyhed, som der bliver talt om i dag og forhåbentligt nogle dage frem.
Jeg oplever i alle fag, jeg underviser i (særligt på bacheloren, knapt så meget på kandidaten), at de studerende har store problemer med sproglig korrekthed. Det er svært at tale om grammatik med dem, fordi de ikke har den grammatiske bagage, som vi forventer, at de har med fra folkeskolen og særligt gymnasiet. Sprog nedprioriteres på gymnasiet - latin er stort set ikke-eksisterende efter den nyeste gymnasiereform - og det gør, at de studerende ikke har de styr på de nødvendige grammatiske begreber. De siger "kryds og bolle" i stedet for "subjekt og verballed" (eller i det mindste bare "grundled og udsagnsled") og kan ikke se, hvad de skal med grammatikken. Den er besværlig og træls, og de vil hellere bare skrive og bruge sproget i praksis.
Det er også fint nok. Men det næste problem er så, at de har svært ved at ramme stilen - både når det drejer sig om fx en reklametekst, men særligt også når det drejer sig om akademiske tekster. Mange skriver, som var det en statusopdatering på Facebook. I en af de seneste eksamensopgaver, jeg har rettet, var der en sætning i retning af "der Ausgangstext und der Zieltext sind fast total ähnlich". De fleste tyskkyndige vil kunne se, at der ikke er meget akademisk over den formulering.
Når det er sagt, så er jeg glad for, at der i artiklen i Berlingske i dag står, at det ikke er værre, end at vi godt kan rette op på det. Som undervisere må vi forsøge (jeg selv inklusive) at være mere positivt indstillede og kræve mere af de studerende. Vi må vise de studerende, at vi stoler på, at de godt selv kan lære, og at det er i arbejdet med sproget derhjemme som forberedelse til undervisningen, eksamen og det virkelige liv, at der sker noget - ikke nødvendigvis i undervisningsøjeblikket. Vi kan som undervisere ikke lære dem at tale tysk. De skal selv skrive det, tale det og om nødvendigt rejse til det pågældende land for at få sproget ind under huden. Når de har fået det, står vi på universitetet klar til med akademiske værktøjer at klæde dem på til et arbejdsliv inden for det sprog, de har valgt at studere. De studerende skal vælge sproget, fordi de kan det, holder af det og har lyst til at bruge det professionelt. Studerende, der kommer med den baggrund, kommer langt, og dem har vi heldigvis en god portion af på hver årgang.
Håbet er ikke helt ude. Men der må gøres noget, for lige nu bruges der enormt mange ressourcer på reeksamen og møder med studerende, der gerne vil have at vide, præcist hvad de skal gøre for at bestå eksamen i næste forsøg. Det er en del sjovere og mere givende at bruge tiden på de dygtige studerende, som gerne vil fremad og ikke bare bestå for at bestå. Det mener jeg, at et karakteradgangskrav til sproguddannelserne ville kunne ændre på, og jeg håber, det er på vej. Men først og fremmest tror jeg, at de studerende skal klædes bedre på i folkeskolen og særligt i gymnasiet. Som min kollega, lektor Margrethe Petersen, nævner i artiklen i Berlingske, tror jeg også på, at vi vil se en ændring, når de elever, der i dag starter tidligt med sprog i folkeskolen pga. folkeskolereformen, kommer på universitetet. Jeg håber, at Berlingske-artiklen kan sætte gang i en god debat om dette emne - jeg er i hvert fald klar til at deltage i den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar